Videograf til nystartet health-scaleup! at Senndaia

Posted 6 days ago

Om Senndaia
Har du en iværksætter gemt i dig og kunne du tænke dig at være med til at drive og udvikle en nystartet virksomhed som er i rivende udvikling? Virksomheden hedder Senndaia, og er sat i verden for at give kvinder sundere vaner i hverdagen. Vi ligger i midten af København - 30 m fra strøget og 100 m fra Rådhuspladsen. Vi leder i forbindelse med vores lancering efter en knivskarp videograf, som vil gøre vores videocontent endnu mere fængende! Så kunne du tænke dig at få foden indenfor iværksætter-verdenen og er du ikke er bange for at tage fat og få meget ansvar? Så er du havnet det rette sted.

Arbejdsopgaverne vil være indenfor produktion af content til sociale medier - mere specifikt:
Arbejdsopgaver

  • Idegenering af nye videoer og koncepter.
  • Planlægning og koordinering af reklamevideoer ift. statister, lokation rekvisitter mm.
  • Optagelse af videoer.
  • Klipning af videoer til færdig produktion.

Din profil

  • Du har erfaring med at arbejde med videoredigeringsprogrammer.
  • Du har erfaring med optagelse af reklame/produktvideoer til sociale medier.
  • Du er frisk og udadvendt og villig til at eksekvere.
  • Du har en iværksætter gemt i dag - og ønsker at blive en del af ungt uformelt team bestående af 5 mennesker med højt humør og store ambitioner for virksomheden.
  • Du sætter en ære i at lave et godt stykke arbejde.
  • Du er ikke bange for at tage ansvar.

Du vil blive ansat hos Senndaia som en deltidsstilling ved siden af dit studie. Jobbet vil være timelønnet. Jobpositionen omkranser vigtige ansvarsområder og du skal derfor kunne se dig selv i den position. Du står selv for at koordinere din arbejdsuge ift. arbejdsdage.

Vi tilbyder
Mulighed for at opnå en stejl læringskurve og blive del af et lille team med store ambitioner.

Tonen er uformel og arbejdspladsen er i et kontorfællesskab med to andre succesfulde abonnementsforretninger, som er startet af andre unge ambitiøse iværksættere.

Rollen er deltid - løn efter kvalifikationer. Forventet opstart mellem d.16.08-01.09. Har du spørgsmål til rollen er du velkommen til at sende en mail til Jacob på jao@senndaia.com

Ansøgninger kan sendes til sammen mailadresse indeholdende dit CV, en motiveret ansøgning og karakterer fra studiet. Vi tager samtaler løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig.