CUSTOMER-& EMPLOYEE EXPERIENCE PRAKTIKANT - TIL KONSULENTHUS at Ennova A/S

Expires in 13 days

Brænder du for at få ansvar under din praktik? Og synes du, at arbejdet med medarbejder- og kunde-undersøgelser for en lang række store nationale og internationale virksomheder lyder spændende? Så skal du måske være vores nye kollega. Lige nu søger vi praktikanter til vores team i Århus og København.

JOBBET I CUSTOMER SUCCESS MANAGEMENT

Som praktikant vil du blive tilknyttet vores team, der arbejder med medarbejder- og kunde-undersøgelser. Vi hjælper vores kunder med alle faser af en undersøgelse, fra udarbejdelse, evaluering, rådgivning og implementering af værdifulde forandringer til gavn for arbejdsglæden og kundens forretning.

I tæt samarbejde med teamet vil du komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver og værktøjer i undersøgelsens forskellige faser. Du vil blive involveret i vores kunderelationer fra start til slut og dermed stifte bekendtskab med de forskellige opgaver, der knytter sig til løsning og rådgivning af vores kunder.

Du vil blandt andet sætte undersøgelser op, udarbejde præsentationsmateriale, kvalitetssikre og deltage i projektmøder og det generelle daglige arbejde.

Du kommer ind i et ungt team med en uformel omgangstone og masser af humor. Du vil have kollegaer i Aarhus, København, Oslo og Stockholm. Derfor er de nordiske sprog en naturlig del af hverdagen.

SAMARBEJDS- OG DETALJEORIENTERET

Arbejdsopgaverne stiller krav til dit personlige drive og din fleksibilitet. Da du tilknyttes flere forskellige projekter, er det vigtigt, at du trives med korte deadlines, kan have flere bolde i luften på én gang og bevarer det kølige overblik. Derudover skal du kunne lide at arbejde med tal, da tallene er en stor del af vores hverdag. Der er brug for, at du har et skarpt blik for både detaljer, generelle analytiske problemstillinger og konklusioner.

Du er:

  • Analytisk og kvalitetsbevidst
  • Detaljeorienteret og lærenem
  • God til at koordinere
  • Serviceminded
  • I stand til både at arbejde selvstændigt og indgå aktivt i samarbejde med andre
  • Erfaren i Excel, PowerPoint
  • Forstår Norsk, Svensk og Engelsk til middel niveau

Du er i gang med en videregående uddannelse, hvor et praktikophold er en naturlig måde at tilegne sig viden og erfaring med udgangspunkt i gennemførelse af specialdesignede medarbejder- og kunde-undersøgelser.

VI TILBYDER – PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING

Hos Ennova får du et spændende og udfordrende praktikophold, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får et godt kendskab til arbejdet i en virksomhed, hvor kvalitet, professionalisme og værdiskabende rådgivning af den enkelte kunde er i højsædet. Som praktikant i Ennova får du et stort ansvar samtidigt med, at vi sørger for, at du får den rette støtte til at efterleve dette. Du bliver en del af et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor vi har medarbejdertrivsel i fokus. De rette kandidater vil have mulighed for efterfølgende ansættelse.

ARBEJDSPLADSEN – ENNOVA

Ennova sætter en lang række store nationale og internationale virksomheder i stand til at styrke medarbejdernes og kundernes oplevelse af virksomheden. Som førende på vores område giver vi engagerende, enkel og faktabaseret rådgivning, som leder til reel forandring.

VARIGHED

Praktikopholdet løber som udgangspunkt fra 08.08.2022 - 16.12.2022. Der er mulighed for at lave tilpasninger i forhold til dit behov.

STED

Friskohuset, Daugbjergvej 26, 8000 Aarhus C og Havnegade 39, 1058 København K

SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Emil Bovien Thorsen tlf. 86 20 43 16 mellem kl. 8 og 16.

ANSØGNINGSFRIST

Vi opfordrer til at søge hurtigst muligt, da vi løbende gennemgår ansøgninger og kalder til samtale. Der vil blive lukket for ansøgninger, når den rette kandidat er fundet.

Du bedes skrive i din ansøgning, hvis du søger en af de andre praktikantopslag også.